Ofte stillede spørgsmål
Her finder du nyttig information til bolig- og erhvervslejere.
Vi har nedenfor besvaret nogle at de ofte stillede spørgsmål.
Er du stadig i tvivl, vil vi meget gerne opklare dit spørgsmål, kontakt os på tlf. 62 21 20 20 eller på mail info@ambo-as.dk.
—————————————————————————————————————————————————————————
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvordan gør vi, hvis vi gerne vil dele huslejen og indbetale hver for sig?
Svar: Da huslejen bliver trukket via PBS, kan dette desværre ikke lade sig gøre. Vi foreslår at én af jer overfører sin halvdel til den anden, hvorefter pengene overføres til os.
Spørgsmål: Hvad er depositum og hvad er forudbetalt leje?
Svar: Depositum svarer til 3 måneders husleje. Dette beløb henstår indtil den dag du/ I fraflytter lejemålet. Da I er indflyttet en nyistandsat lejlighed, skal den naturligvis istandsættes igen ved fraflytning. Til dette bruges jeres indbetalte depositum.
Den forudbetalte husleje, er husleje for den allersidste måned I bor i lejligheden.
Spørgsmål: Hvordan opsiger jeg mit lejemål?
Svar: Opsigelse af lejemål skal altid ske skriftligt (gerne pr. mail). Du har en opsigelsesperiode på løbende måned + 3 måneder. Det vil sige, at du hæfter for lejemålet 3 måneder fra den 1. i måneden efter man har opsagt. Lejemålet rengøres og fraflyttes 14 dage før, idet udlejer skal have 14 dage til at istandsætte lejemålet. Skulle man ønske, at udlejer forsøger at genudleje lejemålet hurtigere end de 3 måneder, kan dette aftales.
Spørgsmål: I min lejekontrakt står der, at jeg selv skal tage mig af den indvendige vedligeholdelse. Hvad betyder det?
Svar: Med indvendig vedligeholdelse menes almindelig vedligeholdelse og rengøring af hårde/hvidevarer, blandingsbatterier m.v. samt rensning af afløb, udskiftning af pærer, afkalkning af toilet og vandhaner, og lignende.
Spørgsmål: Hvad hvis noget ikke er i orden/gået i stykker?
Svar: Måtte der være defekter eller lignende ved lejemålet, skal kontoret kontaktes pr. telefon eller mail. Hvorefter vi sender vores vicevært ud for at finde en løsning på problemet.
Tlf.: 62 21 20 20
E-mail: info@ambo-as.dk
Spørgsmål: Må jeg selv male?
Svar: Nej. Der må ikke foretages ændringer ved lejemålet uden forudgående aftale med udlejer. Lejemålet indflyttes nymalet og lejer må ikke ændre denne farve. Ved fraflytning sørger udlejer for, at lejligheden sættes i stand på ny, hvilket også omfatter maling af lejemålet. Skulle lejer ønske at benytte egen maler, skal dette aftales på forhånd med udlejer. Arbejdet skal udføres med produkter godkendt af udlejer og der skal forelægge faktura. Efterfølgende skal arbejdet kunne godkendes af udlejer.
Spørgsmål: Kan jeg søge boligsikring til jeres lejligheder?
Svar: Som udgangspunkt ja. Men vær opmærksom på, at det er kommunen, ikke os, der tager stilling til, om der kan ydes boligstøtte samt hvor meget.
Spørgsmål: Er der antenne samt internetadgang i min nye lejlighed?
Svar: Nej, det er dig/I som lejer, der selv står for tilmelding til antenne og internet, ligesom du/ I også selv afregner direkte med udbyder.